Spejl af Stjerner: Et Magisk Øjeblik ved Fjeldet
Den isnende kulde bed i kinderne, men det var en ubetydelig pris for det syn, der åbenbarede sig for mine øjne. Foran mig rejste et majestætisk sneklædt bjerg sig, en stoisk vogter i nattens mørke. Ovenover spredte et utroligt stjernedække sig over himlen – en stjernesky så tæt, at den føltes inden for rækkevidde.
Men det var stilheden ved søen ved fjeldbunden, der virkelig greb mig. Vandet var spejlblankt, og der lå et perfekt afspejlet billede af fjeldet, der fordoblede dets allerede imponerende skala. Stjernerne dansede også i søen, og skabte en himmelsk ballet af lys og skygge, der var så betagende, at tiden syntes at stå stille.
Det var et øjeblik af ren magi, en sammensmeltning af jordisk storhed og kosmisk undren. Et øjeblik, hvor man føler sig lille og ubetydelig, men samtidig forbundet med noget langt større end sig selv.
Jeg stod der og betragtede synet, og følte en dyb ro og fred sprede sig i kroppen. Det var som om, at fjeldet og stjernerne kommunikerede med hinanden, og at jeg var vidne til en hemmelig samtale. En samtale mellem jorden og himlen, mellem fortiden og fremtiden.
Dette er et øjeblik, jeg sent vil glemme. Et øjeblik af skønhed, ro og undren, der vil blive hos mig for altid. Et minde om, at der findes magi i verden, hvis man bare tager sig tid til at se efter den.
